onsdag den 13. februar 2013

Min fortælling


Min fortælling udspiller sig på et plejehjem. Jeg arbejder på en afdeling jeg normalt ikke plejer at være tilknyttet. En sosu-hjælper er konstant på nakken af mig og jeg kan aldrig gøre det godt nok. En beboer er lidt dårlig tilpas og ligger på en sofa og hviler sig. Sosu-hjælperen beder mig om at få beboeren op og med ind til frokost, men beboeren vil hellere ligge på sofaen. Sosu-hjælperen kommer hen til beboeren og får hende op at sidde. Hjælperen har et glas vand i hånden og tvinger beboeren til at drikke vandet selvom hun ikke har lyst. Hjælperen vil have mig til at finde et tæppe og jeg har den ubehagelige følelse af, at hun utålmodigt står og ånder mig i nakken.

Episoden kulminere med at en af beboerne sidder i opholdsstuen er meget urolig, siger hun fryser og gerne vil have hjælp. En sosu-hjælper mister tålmodigheden og køre beboeren ind på sin stue. Fra opholdsstuen, hvor jeg befinder mig kan jeg høre beboeren råbe om hjælp og sosu-hjælperen siger til beboeren, at nu gider hun ikke høre mere på hende og at hun forstyrre de andre beboere.

En assistent- elev som ikke har hørt situationen køre beboeren tilbage til opholdsrummet. Sosu-hjælperen bliver sur på assistent- eleven og siger til hende, at det er respektløst af hende at gå mod hendes ordre. Assistent-eleven bliver ked af det og får slet ikke lov til at forklare situationen.
Det blev min første og sidste dag på den afdeling for, for eftertiden bad jeg om at arbejde på en anden afdeling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar